Archive for September, 2006

Sidder her og lytter til nogle indspilninger jeg lavede med Arne Forchhammer i hans egen stue i foråret 2005 inden han døde af kræft det efterfølgende efterår. Sikken en fantastisk autodidakt pianist! Indspilningerne består af små modale improviserede klaverstykker med stor nerve og originalitet. Noget som burde blive udgivet. Ære være dit minde Arne.

Den forgangne uge har budt på nye udfordringer inden for postproduktion på Dicentia i alt fra signalbehandling af diverse fraklip på den kommende DVD med Klovn (hold kæft hvor er det dog bare morsomt) samt speakindspilninger på reklamer. De sædvanlige arbejdsområder med 5.1 lyd begynder efterhånden at sidde på ryggraden, omend det at få en Digibeta, DA88 og Pro Tools til at køre i sync til tider kan være en udfordring.

På hjemmefronten fik vi her i weekenden besøg af min kære mor, som tog sig af Isak, mens vi var til bryllup i Kalundborg hos nogen af AB’s venner. Derudover fik jeg bygget videre på mit indspilningrum som efterhånden begynder at ligne noget. Med lidt god vilje kan jeg være færdig med det i oktober 7-9-13. Fritid er der desværre ikke meget af med en fuldtidsstilling. Sådan er det jo.

En weekend i kreativitetens tegn

Posted: September 18, 2006 in Familie

Tilbage på min pind som audiotekniker for Dicentia efter en god weekend i kreativitetens tegn. AB tog til Portogal og Isak blev passet ved svigermor og -far fra lørdag til søndag. Tiden for mig selv brugte jeg i sommerhuset med min guitar, iBook, Mbox 2 og keyboard. Dette er starten til en ny sang jeg har på tegnebrættet. Tog derefter tilbage til Kbh om søndagen, hvor jeg for anden gang i mine knap 10 år i Kbh var i Parken med venner for at se fodbold. Det var sjovt omend kampen mellem FCK og FC Nordsjælland var lidt kedelig. 1 mål på straffe til FCK var hvad det kunne blive til. Alt i alt en god weekend med tid til at dyrke sig selv til en forandring.

Amber & Munich på Lades

Posted: September 10, 2006 in Familie, Musik

Det har været en hård uge som enefar og nystartet medarbejder på Dicentia. Anna Berit har været i New York siden mandag og kommer tilbage i morgen. På trods af dette var jeg ude i går aftes, medvirkende som lydmand i Lades Kælder i København for Amber og deres supportband Munich. Sådanne jobs skal der bare være plads til! I dag tog jeg så op i sommerhuset med Isak i rekreationens tegn. Det var skønt at tilbringe sin søndag i Kulhuse langt fra storbyens os og larm. Nu er jeg så tilbage, klar til at tage fat på en ny uge.

Godt igang på Dicentia

Posted: September 4, 2006 in Musik

Startede her d. 1. sep. på Dicentia og er kommet godt fra start med flinke kollegaer og et tiltagende indblik i postproduktionens “tidskode” verden. Her drejer det sig om at sync’e lyd og billede på eksempelvis den kommende DVD med titlen “Lucky number Slevin”, som er en hårdkogt gangsterhistorie med bl.a. Bruce Willis og Morgan Freeman. Hertil skal jeg være med til at designe et nyt lydstudie bestående af Pro Tools HD, Dolby E, DTS, TC Electronic System 6000 mm. Det skal nok blive spændende og give en masse værdifuld erfaring inden for denne branche.