Archive for February, 2010

Den politiske filosof og økonom Friedrich A. Hayek (1899-1992) får med sin neoliberale filosofi stor indflydelse på Reagan og Thatchers markedsfundamentalistiske politik fra start 80’erne og frem med kernebegreberne individuel frihed, evolution og elitisme i centrum. Men hvad er det for en definition af ”frihed” han mener og hvad med demokratiet og fællesskabet?

Friedrich A. Hayek, ser frihed som udelukkende negativ frihed. Dette bør forstås således, at enhver som må tænke selv og gøre brug af sine evner og ejendom uden begrænsning, er først dér rigtig fri fra andres tvang og indblanding (Hayek 1960: 18). Her ser han ikke mindst staten, som den der blander sig og udfører tvang (Hayek 1960: 96-97). Argumentet er ifølge Hayek, at lader man individerne handle frit i et samfund uden begrænsning af staten, som udelukkende skal tjene som garant for den negative frihed der er konstitutionelt bundet, vil samfundet udvikle sig og skabe velfærd. Hayek er af den opfattelse, at central styring aldrig vil kunne matche summen af individers egne dispositioner, da det er en umulighed fra centralt hold, at kunne bearbejde og analysere så mange informationer, som et komplekst samfund indeholder (Hayek 1960: 27-28). Hayek mener grundlæggende at statens indflydelse skal minimeres, fordi den begrænser individet og at demokrati i form af flertalsbeslutninger ikke er en fyldestgørende styreform. Her mener Hayek, at majoriteten oftest ikke har ret og siger bl.a.: ”The conception that the efforts of all should be directed by the opinion of the majority or that a society is better according as it conforms more to the standards of the majority is in fact a reversal of the principle by which civilization has grown. Its general adoption would probably mean the stagnation, if not the decay, of civilization. Advance consists in the few convincing the many”. (Hayek 1960: 96). Hayek mener demokrati decideret kan være skadeligt for vækst og udvikling og at det er de få, som ved bedre end de fleste. Således tilslutter han sig det stille synspunkt om, at det er eliten og ikke majoriteten, som er bedst egnet til at regere. Derfor synes også Hayek at mene, at love kan være problematiske når de er skabt i et demokrati: ”The view, however, that democracy not merely provides a method of settling differences of opinion on the course of action to be adopted but also a standard for what opinion ought to be has already had far-reaching effects. It has, in particular, seriously confused the question of what is actually valid law and what ought to be the law” (Hayek 1960: 95). Han mener, at lovgivning bør være en del af et spontant og frit fælleskab, som bygger på traditioner og evolution, frem for et demokrati, som i hans øjne kan være undertrykkende, monopolistisk og ekskluderende (Hayek 1960: 96-97). Hermed lever Hayek op til Kants forestilling om, at love skal adlydes, men at det står enhver frit for offentligt at kritisere loven, regeringen og staten, hvis man er utilfreds med tingenes tilstand. Som alternativ til den, ifølge Hayek, omnipotente stats love og regler, ser han markedet som en løsning (Malnes & Midgaard 1998: 339). For ham er markedet frivillig menneskelig interaktion, hvor der udnyttes resurser og indgås kontrakter, handles og spildes, skabes vækst og dynamik og hvor de bedste og klogeste vinder (Hayek 1960: 27). Markedssamfundet er Hayeks utopi, som gennem spontanitet og evolution styrer sig selv med minimalstaten, som garant for den negative frihedsret.

Hermed kan vi slutte at Hayek mener at den bedste regering er den som regerer mindst og at demokrati ikke er den bedste styreform. Hayek mener at den kan være tvivlsom, såfremt den er skabt på et demokratisk grundlag. Han opfordrer på ingen måde til at bryde loven, men tillader sig at kritisere demokratisk baseret lovgivning offentligt, som Kant mener enhver bør have frihed til. I stedet for demokrati ønsker Hayek at det i stedet bør være en lille elite som burde sidde i en regering for en minimalstat. Hertil mener Hayek også, at det, i modsætning til lovgivning, er markedets økonomiske orden, som skal være det bærende og dominerende element i samfundet.

Men ville et markedssamfund være bedre? Skulle det være en lille elite der skulle bestemme udformningen af lovene frem for majoriteten i et samfund. Hayeks påstand går på, at majoriteten sjældent træffer de kloge beslutninger og at det i stedet bør være de klogeste og bedste der træffer dem. Dette på markedets præmisser. Her kunne man så stille spørgsmålet: Skal vi så have en hierarkisk opbygget professionel privat stat med en professionel bestyrelse og administrerende direktør der udelukkende driver det offentlige rum efter New Public Management modellen? Hvem skal afgøre, hvem der skal sidde i bestyrelsen og direktionen? Statsaktionærer? Og hvor går grænsen for hvad der skal være privat og hvad der skal være offentligt? Mange spørgsmål trænger sig på i forhold til Hayeks kritik af demokratiet og han giver på intet tidspunkt klare anvisninger for hvordan samfundet skal styres andet end fingerpeg mod en spontan og evolutionær økonomisk orden med en regering som overvejende skal sikre den negative frihed og ejendomsretten. I overensstemmelse med markedets logik ville dette føre til et klassesamfund, hvor de rige ville blive rigere og magtfuldere og de fattige fattigere og en tjenende hob.

I følge professor i statsvetenskab Lennart Lundquist fra Lunds Universitet i Sverige, er der bestemte værdier som knytter sig til det offentlige, som det private ganske simpelt ikke er i besiddelse af. Ud over rationalitet, omkostningseffektivitet og produktivitet som i det private, er det offentlige (I den vestlige verden) også båret af demokratiske værdier så som folkestyre, borgerrettigheder og offentlig etik (Lundquist 2007: 168). Der synes altså at være flere hensyn at tage i det offentlige end blot økonomisk effektivitet og negativ frihed. Lundquist mener altså at denne type praksis har et demokratisk problem, da dens indbyggede økonomiske fokus svækker det politiske system. Her argumenterer han ud fra tre idealtyper i et liberalt-demokratisk politisk system med en kapitalistisk økonomi og et civilt samfund bestående af familier, frivillige og organisationer. Disse 3 består af en politisk, økonomisk og social styrings sfære. Set fra et pluralistisk demokratisk synspunkt er det hensigtsmæssig at disse tre sfærer er nogenlunde lige store og holder hinanden i skak. Hvad der derimod giver anledning til bekymring er, hvis én sfære begynder at dominere de andre. Som eksempler kan nævnes Sovjetunionen, hvis politiske sfære invaderede de to andre sfærer og medførte et topstyret diktatur; visse arabiske landes sociale sfære som er blevet dominerende af religion for derved også at skabe et topstyret diktatur og for vestens vedkommende er det den økonomisk sfære der nu dominerer den politiske og den sociale sfære (Lundquist 2007: 166). Netop denne økonomiske orden og dominans også kaldet neoliberalisme, som Hayek er stor fortaler for, har haft vind i sejlene i nu 30 år siden oliekriserne i 1970’erne og har medført større ulighed og social stratifikation (Harvey 2005: 22-26). Så i den henseende har Hayek allerede opnået mere markedssamfund på verdensplan end han måske selv turde drømme om? Set i lyset af den seneste finanskrise som vi i øjeblikket befinder os i, synes neoliberalismen dog at være trængt som ideologi, hvor politikere nu igen i stigende grad bl.a. regulerer markedsøkonomien for at undgå en tilsvarende krise i fremtiden. Således ser man den økonomiske dominans på tilbagetog og den politiske sfære på vej frem igen, måske imod en bedre ligevægt mellem de ovennævnte 3 styrings sfærer. Det vil tiden vise…

Harvey, David (2005). A Brief History of Neoliberalism. Oxford: Oxford University Press

Hayek, Friedrich A. (1960): The Constitution of Liberty. England: Routlegde

Kant, Immanuel (1785): Grundlæggelse af sædernes metafysik. København: Hans Reizels Forlag.

Lundquist, Lennart (2007). Public administration theory and public administration change. i: Gunnar Gjelstrup & Eva Sørensen (Eds.). Public administration in transition: Theory practice methodology. Copenhagen: DJØF Publishing

Malnes, Raino & Midgaard, Knut (1998): Politisk tenkning fra antikken til vår tid. Oslo: Universitetsforlaget.