Archive for July, 2007

Her den reelle TOP 10 efter (tor)tourens “nemesis” d. 25.07.2007:

1 Michael Rasmussen
2 Alberto Contador (DSC) +03’10”
3 Cadel Evans (PRL) +05’03”
4 Levi Leipheimer (DSC) +05’59”
5 Carlos Sastre (CSC) +09’12”
6 Haimar Zubeldia (EUS) +09’39”
7 Alejandro Valverde (GCE) +13’28”
8 Kim Kirchen (TMO) +14’46”
9 Yaroslav Popovych (DSC) +16’00”
10 Juan mauricio Soler hernandez (BAR) +16’41”

De efterfølgende etaper kan efter min mening være ligemeget, da Michael Rasmussen havde rigeligt med tid at give af til enkeltstarten d. 27.07.07. Michael Rasmussen var ikke som førende rytter i klassementet på noget tidspunkt testet positiv før eller under touren og har holdt sig inden for UCI reglernes rammer jnf. professor i idrætsteori Verner Møller. Rasmussen sagen lugter langt væk af dopinghysteri, populisme, kommercialisme og magtmisbrug fra tour arrangørernes side. Dette bekræftes ikke mindst af hvad store kanoner som eksempelvis Indurain og Greg Lemond siger om Rabobank og tour arrangørerne.

Har man lige så dårlig smag i munden som jeg, kan man støtte Michael Rasmussen via http://www.kyllingen.com underskriftindsamlingen her

Leve Rasmussen som den sande vinder af (tor)Tour de France 2007!

Documenta XII

Posted: July 21, 2007 in Familie

Min familie og jeg nyder vores ferie til fulde og befinder os i øjeblikket hos mine forældre i Jylland omend vi smutter tilbage til København imorgen. Den første uge af min ferie har foregået i Jylland dog med et 3 dages afbræk til Kassel i midt-Tyskland. Hvorfor dog i alverden tage til Kassel? Svaret er: Documenta. Verdens største udstilling for samtidskunst såmænd, som har været en tilbagevendende begivenhed hvert 5. år siden 1955 og som nu er nået til den 12. udstilling der løber frem til d. 23. september. Spændende var det at se diverse (interessante såvel som dårlige) kunstværker som havde alt fra politiske, feministiske, exebitionistiske, minimalistiske til expressioniske budskaber at fortælle. Specielt de politiske kunstværker havde noget at sige om ikke mindst krig fra 2. verdenskrig til Irakkrigen. Jeg skal ikke her komme ind på hvad der var bedst eller værst. Dette kan man selv tage ned og bedømme (er vist heller ikke den store kunst kritiker når det kommer til stykket), men en spændende udstilling var det og de 3 dage gik forholdsvist hurtigt i de 5 gallerier vi besøgte: Neue Gallerie, Museum Fridericianum, Documenta-Halle, Aue-Pavillion og Schloss Wilhelmshöhe. Læs mere om Documenta på http://www.documenta12.de. Nu ser vi så frem til yderligere 2 ugers ferie i København og Kulhuse.

Jazzfestivalen er slut for mit vedkommende rent arbejdsmæssigt. 3 gode men hårde dage blev det til på Lades Kælder, hvor jeg sørgede for at musikken fra Secret Oyster, Dunaya, Jazirkus, Emil De Waal, Fra de varme Lande og Mikkel Plough Group kom ordentligt ud over scenekanten. Herudover fungerede jeg som hustekniker for Lucie Baines og Bugpowders medbragte lydmænd. Alt i alt herligt, svedigt og til tider humoristisk musik i genrer fra rock, funk, electronic, polka til det mere traditionelle jazz. Hatten af for Lades Kælder som i år har leveret et spændende og udfordrende musikprogram.