Archive for March, 2007

Radio for dig: Pandora.com

Posted: March 26, 2007 in Musik

Har du også tit haft lyst til bare at trykke på play og så kommer der KUN musik du kan lide at høre? Open up Pandora.com og efter et par hurtige artist entrys er du oppe at køre. Så begynder Pandoras flash internet radio, at spille musik som 9 ud af 10 gange falder i din smag. Men hvordan, spørger du nu? Jo, 40 ansatte musikfolk med min. 4 års musikalsk uddannelse sidder og kategoriserer både nyt som gammelt musik, som derefter indgår i en database på indtil nu over 15.000 kunstnere kendte som ukendte. Jeg indtastede bl.a. kunstnere som Pearl Jam, Tool, Helmet, Kashmir såvel som komponisten Steve Reich og jazz guitaristen Pat Metheny ind og vupti nu har jeg min egen radiostation med musik som både inkluderer mine valgte kunstere samt ukendte som ganske ofte falder i min smag (ihvertfald betydeligt mere end hvis jeg hører DR eller andre kanaler):

Lars Asps Radio

Have a listen og hør for dig selv hvad jeg taler om. Pandora.com lægger ud med en trial version, hvorefter du efter lidt tid vil blive bedt om at registrere en konto. Her kan man så vælge om det skal være reklame finansieret eller om man vil betale $ 36 for et års abonnement.

Dette synes for mig at være en helt ny måde for ukendte kunstnere at blive hørt på. Det kunne helt sikkert være interesant at finde ud af, hvordan man som kunster kom med på Pandora.com.

Hertil en lille note: Grundet musik licens fra de store amerikanske pladeselskaber er Pandora.com underlagt amerikansk lovgivning og må derfor ikke tilbyde internationale konti. Problemet løses dog ved at man bare opgiver en amerikansk zip code under registreringen som eksempelvis New York’s “10016”.

MC Jimmee og the Aim på Huset

Posted: March 11, 2007 in Musik

Lavede lyd på MC Jimmee og the Aim her til aften i huset. Jimmee var en gang hip hop med fed underlægningsmusik og en partyglad Jimmee. Publikum var dog vist primært mødt op for at høre the Aim, men synes dog “at være med på beatet”. The Aim kom efter sigende direkte fra Berlin (stadigvæk et dansk band dog) og forsangeren lå og sov mens resten af bandet lavede lydprøve med mig. Det var sin udfordring at lave lyd på hende da de gik på scenen, ikke mindst efter at deres kære bassist havde lavet en hurtig vokal lyd for hende inden de gik på. Behøver jeg at sige at det ikke just var de indstillinger jeg endte med i løbet af koncerten. Når det så er sagt, synes jeg det var fed beskidt rockabillity derudaf med en guitarist (der iøvrigt lignede knægten fra terminator 2 på en prik) der lirede den af som en moderne George Harrison, en bassist med de fede linier sat på overdrive, en larmende trommeslager med et steady beat og en karismatisk kvindelig forsanger født med soul i stemmen. Sjov cocktail med lækkert hår og forhåbentligt noget vi hører mere til herhjemme.

www.aimthe.com