Billede

Superkaffe er selve morgenmaden og bør erstatte alt andet. Den er lynhurtig at lave og du kan køre en hel formiddag på den uden at blive sulten, når din krop har vænnet sig til naturlig fedtforbrænding efter et par uger. Den er inspireret af biohackeren Dave Asprey’s Bulletproof Coffee, som jeg hørte et interview med på Harddisken/P1 i sommeren 2012. Asprey er igen inspireret af tibetanske munke, som er kendt for deres butter yak the. Med dette i mente præsenterer jeg hermed min variant, som jeg gennem de sidste 5 måneder har eksperimenteret mig frem til, som jeg intet mindre har valgt at kalde for Superkaffe, der kan betragtes som en “fed” variant af en caffe latte:

  • Bryg én kop økologisk single estate latinamerikansk friskkværnet kaffe (styrke efter behov) produceret i højderne gerne mere end 1000m over havets overflade. 
  • Dernæst, put 1-2 spiseskefulde MCT olie i kaffen (start med 1)
  • Spæd til med økologisk 38% fløde – gerne en ordentlig sjat (1/4 til 1/3) afhængig af hvor meget energi du skal bruge til din formiddag. Forsøg dig lidt frem. (Skal du have rigtig megen energi så overvej at putte lidt økologisk smør (10-20g) i også. Det gør de tibetanske munke og Dave Asprey)
  • Rør godt rundt og voila – så er du klar til formiddagens strabadser med rigeligt energi og en klar hjerne.

Videnskaben bag Superkaffen

Du har formentligt altid fået at vide at du skulle spise morgenmad i form af havregryn for at få en “god start” på dagen. Dette går desværre fuldstændigt imod din krops naturlige behov set ud fra et evolutionært perspektiv. Havregryn (og cornflakes og brød) nedbrydes til primært glucose og dermed sukker i dit fordøjelsessystem. For at dit blod ikke skal blive forgiftet udskiller bugspytkirtlen insulin for at dæmpe dit blodsukker over en 2-timers periode. Herefter crasher du fuldstændig og bliver sulten efter endnu mere glucose for igen at få energi til kroppen. Dette er ikke særligt hensigtsmæssigt. Mennesket er i gennem dets udvikling over 2 millioner år ikke skabt til at leve på overvejende glucose. Faktisk lever de fleste pattedyr, herunder mennesket, overvejende af fedtsyrer på 55-80% af kosten, 15% protein og ca. 20-30% kulhydrat, når maden bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet. Det er derfor bedre at leve af fløde (fedtsyrer) end havregryn (sukker) hvor mærkeligt det end måtte lyde jf. konventionel statsautoriseret madoplysning fra fødevarelobbyen (læs mere om det her).

Superkaffen skal forbedre din krops fedtforbrændig ved hjælp af det man kalder intermittent fasting, som på dansk kan oversættes til “midlertidig faste”. Der er flere gode ting ved denne livstil:

  • Du undgår at spike dit blodsukker med en morgenmad der typisk består af overvejende kulhydrater – som omdannes til glucose og dermed sukker – i form af havregryn, cornflakes eller brød. At starte din dag op på sukker gør dig sulten efter 2 timer, forøger din risiko for kræft (kræftceller elsker glucose), hjertekarsygdomme (for små LDL partikler) på sigt og gør dig insulinresistent som fører til diabetes 2 og fedme.
  • Faster man mere end 16 timer initierer man en proces kaldet autophagy som er kroppens måde at rense cellerne for bakterier, vira og fungi ved at omdanne dem til brugbare aminosyrer som erstatning for kostindtag af protein. Derfor skal man netop ikke spise protein som morgenmad for så bryder man fasten og denne proces. Ved ikke at spise noget fra ca. kl. 19-20 om aftenen til kl. 12 middag næste dag opnår man en faste på ca. 16-17 timer, hvilket er tilstrækkeligt til at sætte gang i kroppens naturlige renselsesproces.

Hvorfor lige netop disse bestanddele i Superkaffen?

  • Kaffen skal for det første være økologisk for at undgå pesticider. Single estate for at undgå at den er blandet med bønner fra lavtliggende områder der har større forekomster af mug. Den skal være produceret i højderne for netop at undgå samme. Mug har dårligere vækstkår i højder. Mug går også under betegnelsen mycotoxiner, som er en form for svampe som producerer alskens sygdoms- og allergifremkaldende giftstoffer. De findes også i dårligt tørret korn og boliger som er fugtige og dårligt udluftede. Ved målrettet at vælge en single estate kaffe produceret i højtliggende områder minimerer du forskellige giftstoffer som kan forekomme i “almindelig” kaffe. Dette vil din krop og hjerne takke dig for på sigt og du vil få en kaffe som optimerer din hverdag med tankeklarhed og bedre hukommelse.
  • MCT olien er de såkaldte medium chain triglycerides, som er det vi naturligt danner i vores fordøjelsessystem ved probiotisk nedbrydning af kostfibre. Det er en fedtsyre som naturligt forekommer i kokosolie og som kroppen udelukkende bruger til energiforbrænding og som får leveren til at danne ketoner, som hjernen kan bruge til forbrænding i stedet for glucose. Ketoner er godt for hjernen og er kendt for at dæmpe neurotiske lidelser fra autisme, depression, migræne, alzheimers til skizofreni mfl. Ved at spise MCT olie vænner du din krop til ketosis – fedtforbrænding – først på dagen. Du kan så senere til middags- og aftensmad tilføje “gode” kulhydrater i form af kartofler, ris og fiberrige grønsager sammen med proteiner fra fortrinsvis græsfodret oksekød, lammekød, vildt eller æg og bryde fasten og ketosis igen.
  • Fløden er din primære energi i Superkaffen i stedet for glucose, som er overvejende sunde mættede og monoumættede fedtsyrer samt vitaminer og mineraler til energiforbrænding i løbet af formiddagen. Den økologiske variant sikrer en større andel omega-3 fedtsyrer, fordi den kommer fra græsfodrede køer. Fløden skal give dig energi så du ikke bliver sulten i løbet af formiddagen og er den primærer erstatning for din morgenmad. Spiser du havregryn, brød eller andre kulhydrater bryder du ketosisprocessen (og autophagy), som vænner din krop til at forbrænde fedt, du spiker dit blodsukker og får din bugspytkirtel til at producere insulin som fortæller din krop, at fløden skal deponeres i dit fedtlager i stedet for forbrænding. Herefter bliver du formentlig sulten efter 2 timer, når du crasher på for lavt blodsukker og så kører den sædvanlige førnævnte unaturlige kulhydratkarrusel.

Skriv gerne en kommentar eller et spørgsmål.

Dbh

Lars Asp

Referencer:

www.bulletproofexec.com

www.perfecthealthdiet.com

Butter yak the

En “fed” historie om madpyramider

Posted: September 29, 2012 in Sundhed

Jeg, som så mange andre der voksede op som barn i 80’erne med madpyramiden, fik tit at vide at vi skal spise magert kød, spare på smøret, maks. 2 1/2 æg om ugen, altid spise morgenmad og huske at drikke minimum 1/2 liter fedtfattig mælk om dagen osv. Med andre ord:

Spis så lidt mættet animalsk fedt som muligt, masser af grønsager og få din primære energi fra fuldkornsbrød/pasta. Med andre ord: Kulhydrater

Ovenstående kostråd gælder såmænd stadig jf. Fødevarestyrelsens hjemmeside og Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse følger trofast efter.

Hvad er der så sket siden 80’erne i den vestlige verden? Er folk blevet sundere?

Nej!

Fedmen er eksploderet i den vestlige verden og “livstilsygdomme” som hjertekarsygdomme, kræft og diverse autoimmune sygdomme herunder diabetes 2 florerer i bedste velgående. Man har dog udviklet diverse medicin som kan hæmme kræft og sænke kolesterolniveauet osv. Med andre ord:

Medicinalindustrien og lægestanden lever godt på at folk tilsyneladende lever usundt.

Men hvorfor lever vi usundt? Følger folk ikke kostrådene? Myndigheder, industri og lægestanden vil formentlig sige overordnet nej (for at få det til at passe ind i deres kram?), men hvad nu hvis folk faktisk forsøger at leve sundt og faktisk efter bedste evne følger myndigheder og lægers råd og vejledning – og at det faktisk er derfor at de forbliver syge? Kunne det tænkes at Fødevarestyrelsen følger nogle forældede amerikanske teorier fra 60’erne om, at bl.a. mættet animalsk fedt herunder smør og rødt kød er usundt?

Ja!

Fødevarestyrelsen mener stadig det er for kolesterol (LDL – low-density-lipoprotein) som er synderen og at det er mættet fedt som forårsager det. Problemet er bare at det ikke er antallet af LDL partikler, men størrelsen på dem og om hvorvidt de er oxideret, som er den skadelige faktor. Her er det for megen kulhydrat som danner for små LDL partikler og de skrøbelige polyumættede omega3/6/9 fedtsyrer, som har tendens til at oxidere og altså ikke de stabile mættede og monoumættede fedtsyrer. Ancel Keys var biokemikeren som anses for at være faderen til “The lipid Hypothesis” – altså at mættet fedt skaber åreforkalkning. Denne tese formulerede han i 60’erne og det er den stadig idag – en tese – som er blevet afvist. Her er et lille hint:

Nyere forskning viser, at det ikke er mættet fedt (som rent faktisk er det kroppen primært består af i fedt- og muskelvæv), men insulinresistens og forgiftning af kroppen som skaber sygdomme.

  • For megen kulhydrater/stivelse generelt (Fødevarestyrelsen anbefaler ca. 55%, hvor Paul Jaminet (1) argumenterer for kun ca. 30%) danner for små LDL (<25 nm) og får dig til at skrumpe. Sukker, hvede og fruktose sirup spiker dit blodsukkerniveau, “snyder” dit mæthedshormon (leptin), gør dig sulten efter 2 timer og slider på din bugspytkirtel (og dermed insulinproduktion) og er på sigt den direkte vej til bl.a. fedme og diabetes 2
  • Giftstoffer i proteinet gluten som gliadin, glutenin og WGA (bl.a. hvede, rug og byg) skaber betændelse i og gennemhuller på lang sigt tyndtarmen, mobiliserer immunforsvaret imod dine organer som eksempelvis din skjoldbruskkirtel, forhindrer optag af bl.a. livsvigtige D-vitamin samt mineraler som magnesium og mistænkes for at være relateret til mange autoimmune sygdomme. (1)(2)
  • For megen omega 6 (flerumættet fedtsyrer) i vegetabilsk olie (som eksempelvis den solsikkeolie dine chips er stegt i) højner risikoen for neurotiske lidelser (skizofreni, aggression) og feder (1)
  • Oxidering af samme vegetabilske olier, som derved bliver til den giftige trans fedt, som vi har hørt så meget om (chips, lørdagskylling, McDonalds) er klart relateret til hjertekarsygdomme og kræft (1)(2)
  • Fruktose og fruktose sirup som sætter sig som fedt på din lever, som er rigt repræsenteret i sodavand, slik og diverse kager. (bordsukker indeholder halvt glucose/fruktose) (1)(2)
  • Yderligere har det vist sig at kombinationen af omega 6 med enten alkohol eller sukker skader din lever (eksempelvis chips sammen med øl eller sød frugt sammen med vin) (1)

Sådan siger nyere  forskning og så spørger du så måske – hvis ikke du må spise bl.a. fuldkornsbrød, hvor skal du så få energien, fibrene og næringsstofferne fra? Efter længere tids kritisk research og tilmed forsøg med min egen kost tabte jeg mig knap 8 kg på  1/2 år (fra ca. 90 – 82 kg) hvilket formentlig er min egentlige naturlige vægt og oplevede en generel forbedring i velvære, energi, hukommelse og mæthed. Heraf kan jeg derfor bringe følgende anbefalinger:

Spis naturlig  og giftfri mad med fokus på lavt indtag af kulhydrater og polyumættede fedtsyrer (specielt omega 6):

  • Græsfodret (og dermed økologisk) smør, okse- og lammekød og æg – mad som er rig på energi, protein, vitaminer, CLA, butygen og omega 3 fedtsyrer
  • Fisk (maks. 250 gr. om ugen) – omega 3 fedtsyrer (anbefalet ratio af henholdsvis omega 6 til 3: 2/1). NB: Omega 3 fiskeoliekapsler har vist sig direkte at være skadelige grundet lagring og oxidering.
  • Kokosolie, olivenolie eller MCT olie (medium chain triglycerides fra kokosolie) – ren energi og ketosisstimulerende
  • Grøntsager – specielt broccoli, kål, gulerødder, salat, avokado, tomat og oliven for specielt fibre, vitaminer og mineraler
  • Nødder – specielt mandler, cashew- og hasselnødder for energi, fibre, vitaminer og mineraler
  • Kartofler, søde kartofler og ris (fås også som nudler i øvrigt) – i mindre omfang (maks 100-150 gr. om dagen) for produktion til slimhinder og tårevæde
  • Sunde drikkevarer: Vand, danskvand (gerne med citron mfl.), øko kaffe (fortrinsvis single estate fra Mellem Amerika +1000m over havets overflade), te, cider med lavt sukkerindhold (hellere det end kunstige sødemidler), uhomogeniseret sødmælk
  • 1-2 frugter mellem måltider om dagen, men er egentligt ikke særligt nødvendigt.
  • Sukrin som erstatning for sukker (naturligt sødemiddel som stort set smager som sukker) til kaffen🙂

Billede

Men hold da op, er det ikke dyrt at skulle købe græsfodret kød fra Irma og bare generelt økologisk mad? Jo, men til gengæld vil du automatisk begynde at spise mindre, da du genetablerer din mæthedsfornemmelse og primært får din energi fra sunde fedtsyrer i stedet for kulhydrater. 1 gr. fedt giver 9 kalorier mod 1 gr. kulhydrat som giver under halvdelen (4 kalorier). Heraf vil du næsten halvere dit madforbrug i forhold til din krops energiforbrug og dette burde kunne ses på bundlinien.

Dette er basis for en sund, energirig og nærende kost som gør dig mæt i op til 5-6 timer pr. måltid og genetablerer din krops naturlige form, fedtforbrænding, vægt og styrke (og som for at det ikke skal være løgn hæver din hjernekapacitet). Få det meste af din energi fra sunde fedtsyrer (50-70%) i stedet for kulhydrater som brød, pasta og sukker. Det stik modsatte af den gamle madpyramide og Fødevarestyrelsens anbefalinger som baserer sig på forældede teser og negligering af nyeste forskning i bl.a. glutenproteinet og fedtsyrer.

Og så må man vel godt træde lidt ved siden af en gang imellem og drikke et par øl og spise mørk chokolade (>70%), pistacie nødder og salte mandler (vodka er den reneste alkohol i øvrigt) Fred være med det😉

Dette er bare toppen af isbjerget og der er selvfølgelig meget mere til historien. Læs evt. mere hos disse fremsynede bloggere/forfattere:

1. www.theperfecthealthdiet.com (har skrevet en fantastisk velskrevet og videnskabeligt veldokumenteret bog om ovenstående)

2. www.chriskresser.com (blogger om sundhed baseret på nyeste forskning)

3. www.madforlivet.com (gode opskrifter på glutenfri sundt brød bl.a.)

4. www.bulletproofexec.com (har en fantastisk opskrift på morgenkaffe som gør at du ikke behøver spise morgenmad)

Og hvis det ikke er nok er der noget hardcore forskning om ovenstående her:

New Public Management er en samlet betegnelse for en neoliberal reformpraksis der har fundet sted i den offentlige sektor i den vestlige verden siden start 80’erne (Lundquist 2007: 163-164) (Harvey 2005: 22-26). Denne tendens fik vind i sejlene allerede efter oliekriserne i 70’erne stærk influeret af Milton Friedmanns markedsfundamentalistiske monetarisme som Reagan og Thatcher administrationerne i 80’erne tog til sig med kyshånd i skyggen af skrantende nationaløkonomier med høj inflation. Dette var stærkt medvirkende til på verdensplan at skabe et nyt politisk-ideologisk hegemoni under betegnelsen neoliberalisme, som overvejende var og er baseret på et økonomisk paradigme med markedet som et naturligt omdrejningspunkt. Grundstenen i dette var stram økonomisk styring for bl.a. at undgå inflation og at verdenshandelen skulle liberaliseres og gøres fri fra tung statslig regulering og bureaukrati. Dette indbefattede nødvendigvis, at staters indflydelse skulle minimeres på en lang række områder herunder velfærd, så markedet kunne få frit spil. Dette var i sagens natur et begyndende opgør med den socialdemokratiske velfærdsstat (Harvey 2005: 22-26). Nu skulle det ikke længere hedde velfærdsstat, men konkurrencestat i en globaliseret verden (Knudsen 2007: 57). Følgende citat af Tim Knudsen om Friedmann er sigende om udviklingen:

”Friedmanns synspunkter virkede ekstreme. Grundlæggende mente han, at politikere skulle beholde hænderne i lommerne, politiske beslutninger var altid af det onde. Friedmann ville overlade mest muligt til markedsmekanismen. Han inspirerede til, at man omdefinerede borgere til brugere.” (Knudsen 2007: 55).

Disse tendenser fik også indflydelse på de offentlige sektorer i især den vestlige verden op gennem 90’erne, som nu skulle befries fra det gamle politisk-bureaukratiske åg og sættes fri ved hjælp af nye økonomisk inspirerede reformer. Nu hed det ikke offentlig administration længere, men derimod New Public Management, som i Danmark bl.a. havde fokus på:

  • decentralisering af ledelsesansvar
  • incitamentstrukturer
  • nyttemaksimering
  • målstyring
  • brug af IT
  • resultatfokus
  • opsplitning af den offentlige sektor i mindre resultatenheder
  • udlicitering
  • privatisering
  • kontraktstyring

Der skete med andre ord en markedsgørelse af den offentlige sektor (Greve 2002: 2)

Ordene new og management er i sig selv ret sigende: Nyt signalerer det nye, det friske, den nye trend og selve ordet management stammer netop fra den økonomiske terminologi og betyder styring. Ideen er simpel. Lad den offentlige sektor fungere som den private sektor. Bryd det offentlige monopol ved at splitte sektoren op i mindre enheder  og lad dem så konkurrere indbyrdes. Driv dem som var de private servicevirksomheder gennem kontraktlige aftaler og opnå gennem nyttemaksimering på enheds/individ niveau effektivitet og omstillingsparathed. Uddeleger ledelsesansvar til de mindre enheder (under ministerier og styrelser), men mål resultaterne løbende fra centraladministrationen, som stadig bestemmer de pågældende enheders økonomiske råderum, mål og rammebetingelser. Skab incitamentstrukturer for medarbejderne. Udliciter og privatiser hvor muligt og opnå derved større økonomisk effektivitet (Knudsen 2007: 57-62). Dette var og er de grundlæggende styringsrationaler i New Public Management – at lade den offentlige sektor fungere på markedets præmisser for så vidt muligt – helt i overensstemmelse med Friedmanns ønsker. Således er man ikke længere borgere i forhold til offentlige administrationer, men brugere i forhold til offentlige servicevirksomheder.

Eksempel: Ulemper ved NPM på uddannelsesområdet

Ideerne har været mange inden for NPM, men det helt centrale har overvejende været inspirationen fra et økonomisk paradigme og den private sektor. Spørgsmålet er om økonomisk management overhovedet egner sig til en offentlig sfære? Ifølge Lundquist er der bestemte værdier som knytter sig til det offentlige, som det private ganske simpelt ikke er i besiddelse af. Ud over rationalitet, omkostningseffektivitet og produktivitet som i det private, er det offentlige også båret af demokratiske værdier så som folkestyre, borgerrettigheder og offentlig etik (Lundquist 2007: 168). Der synes altså at være flere hensyn at tage i det offentlige end blot økonomisk effektivitet. Læser man formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschlys kronik ”Markedsstyrede gymnasier, nej tak” i Berlingske Tidende d. 5.1.05 får man hurtigt det indtryk at NPM ikke er specielt velkommen i det almene gymnasium og hf. Gorm Leschly støtter sig til allerede afprøvede erfaringer med selveje i erhvervsskolerne siden 1990, hvor han bl.a. ikke mener NPM har noget uddannelsespolitisk, pædagogisk eller demokratisk formål. Dette siger han fordi:

  • NPM medfører fokus på indtjening og overlevelse frem for kvalitet
  • NPM medfører store variationer i undervisningstilbud blandt skoler
  • NPM medfører høje klassekoefficienter for nogle skoler
  • NPM medfører lærerfri undervisning for nogle skoler
  • NPM medfører at penge kan bruges til andet end undervisning, hvilket kan være problematisk
  • NPM medfører incitament til kortsigtet tilpasning af kapacitet til den aktuelle efterspørgsel som betyder løbende afskedigelser og ansættelser med dårlig udvikling af undervisning til følge
  • NPM foringer landsdækkende undervisningskvalitet
  • NPM modvirker rimelig geografisk spredning af uddannelsestilbud med national standard

Således er der, baseret på erfaringer i erhvervsskolerne, en del ulemper forbundet med NPM i uddannelsessektoren, hvis man ønsker lighed i uddannelsesudbudet og en ordentlig kvalitetsstandard på landsplan. Der kan derfor næppe herske nogen tvivl om, at NPM med dets snævre økonomiske effektivitetsfokus og fragmentering af gymnasieskolen og erhvervsskolerne ikke er en fordel og da slet ikke på den lange bane, hvad angår udviklingen af undervisning og pædagogik. Ikke engang økonomisk effektivitet synes at være noget der er sikkerhed for hvad angår NPM andet end at forskere har fundet, at det har forandret den offentlige sektor (Greve 2002: 7)(Lundquist 2007: 179) og ej heller er den offentlige sektor generelt blevet betydeligt mindre efter implementeringen af NPM i også Danmark. Siden 1973-2003 øgedes antallet af offentligt ansatte med 300.000 (Knudsen 2007: 62). Deciderede fordele ved NPM synes derfor ikke umiddelbart at være synlige andet end, at det opfylder et ideologisk ønske i overensstemmelse med neoliberalismen.

Fremadrettet

Danmark er blevet til et service- og videnssamfund, som vi skal overleve på også i fremtiden. Når vi samtidigt ønsker at 95% af alle unge skal have en ungdomsuddannelse og at vores uddannelsessystem skal være i verdensklasse, kan det ikke nytte noget at uddannelsessektoren skal markedsgøres og underlægges så stram økonomisk styring, at det skaber et stærkt ulige uddannelsesudbud på landsplan med stigende klassekoefficienter og lærerfri undervisning på nogen skoler. Her må den markedsbaserede økonomiske styring vige så det igen bliver det politiske system som overvejende styrer uddannelsessektoren og sørger for en høj standard i hele landet. Alternativet kunne måske, som Carsten Greve er inde på, være en mere holistisk og værdibaseret styring samt en etisk stillingtagen eventuelt som en overbygning til NPMs stramme effektivitetstænkning. Ydermere foreslås et netværkssamarbejde der åbner op for en bredere dialog mellem flere aktører end kun de administratorer der har en nøglerolle under NPM (Greve 2002: 7-8).

Greve, Carsten (2002). New Public Management. Frederiksberg: Nordic Cultural Institute. Lokaliseret d. 11. juni 2009 på: http://www.nordiskkulturinstitut.dk/arbejdspapirer/new_public_management.pdf

Harvey, David (2005). A Brief History of Neoliberalism. Oxford: Oxford University Press

Knudsen, Tim (2007). Fra folkestyre til markedsdemokrati: Dansk demokratihistorie efter 1973. Kbh.: Akademisk Forlag.

Leschly, Gorm: ”Markedsstyrede gymnasier, nej tak”. Berlingske Tidende 5. januar 2005.

Lundquist, Lennart (2007). Public administration theory and public administration change. In: Gunnar Gjelstrup & Eva Sørensen (Eds.). Public administration in transition: Theory practice methodology. Copenhagen: DJØF Publishing

Den politiske filosof og økonom Friedrich A. Hayek (1899-1992) får med sin neoliberale filosofi stor indflydelse på Reagan og Thatchers markedsfundamentalistiske politik fra start 80’erne og frem med kernebegreberne individuel frihed, evolution og elitisme i centrum. Men hvad er det for en definition af ”frihed” han mener og hvad med demokratiet og fællesskabet?

Friedrich A. Hayek, ser frihed som udelukkende negativ frihed. Dette bør forstås således, at enhver som må tænke selv og gøre brug af sine evner og ejendom uden begrænsning, er først dér rigtig fri fra andres tvang og indblanding (Hayek 1960: 18). Her ser han ikke mindst staten, som den der blander sig og udfører tvang (Hayek 1960: 96-97). Argumentet er ifølge Hayek, at lader man individerne handle frit i et samfund uden begrænsning af staten, som udelukkende skal tjene som garant for den negative frihed der er konstitutionelt bundet, vil samfundet udvikle sig og skabe velfærd. Hayek er af den opfattelse, at central styring aldrig vil kunne matche summen af individers egne dispositioner, da det er en umulighed fra centralt hold, at kunne bearbejde og analysere så mange informationer, som et komplekst samfund indeholder (Hayek 1960: 27-28). Hayek mener grundlæggende at statens indflydelse skal minimeres, fordi den begrænser individet og at demokrati i form af flertalsbeslutninger ikke er en fyldestgørende styreform. Her mener Hayek, at majoriteten oftest ikke har ret og siger bl.a.: ”The conception that the efforts of all should be directed by the opinion of the majority or that a society is better according as it conforms more to the standards of the majority is in fact a reversal of the principle by which civilization has grown. Its general adoption would probably mean the stagnation, if not the decay, of civilization. Advance consists in the few convincing the many”. (Hayek 1960: 96). Hayek mener demokrati decideret kan være skadeligt for vækst og udvikling og at det er de få, som ved bedre end de fleste. Således tilslutter han sig det stille synspunkt om, at det er eliten og ikke majoriteten, som er bedst egnet til at regere. Derfor synes også Hayek at mene, at love kan være problematiske når de er skabt i et demokrati: ”The view, however, that democracy not merely provides a method of settling differences of opinion on the course of action to be adopted but also a standard for what opinion ought to be has already had far-reaching effects. It has, in particular, seriously confused the question of what is actually valid law and what ought to be the law” (Hayek 1960: 95). Han mener, at lovgivning bør være en del af et spontant og frit fælleskab, som bygger på traditioner og evolution, frem for et demokrati, som i hans øjne kan være undertrykkende, monopolistisk og ekskluderende (Hayek 1960: 96-97). Hermed lever Hayek op til Kants forestilling om, at love skal adlydes, men at det står enhver frit for offentligt at kritisere loven, regeringen og staten, hvis man er utilfreds med tingenes tilstand. Som alternativ til den, ifølge Hayek, omnipotente stats love og regler, ser han markedet som en løsning (Malnes & Midgaard 1998: 339). For ham er markedet frivillig menneskelig interaktion, hvor der udnyttes resurser og indgås kontrakter, handles og spildes, skabes vækst og dynamik og hvor de bedste og klogeste vinder (Hayek 1960: 27). Markedssamfundet er Hayeks utopi, som gennem spontanitet og evolution styrer sig selv med minimalstaten, som garant for den negative frihedsret.

Hermed kan vi slutte at Hayek mener at den bedste regering er den som regerer mindst og at demokrati ikke er den bedste styreform. Hayek mener at den kan være tvivlsom, såfremt den er skabt på et demokratisk grundlag. Han opfordrer på ingen måde til at bryde loven, men tillader sig at kritisere demokratisk baseret lovgivning offentligt, som Kant mener enhver bør have frihed til. I stedet for demokrati ønsker Hayek at det i stedet bør være en lille elite som burde sidde i en regering for en minimalstat. Hertil mener Hayek også, at det, i modsætning til lovgivning, er markedets økonomiske orden, som skal være det bærende og dominerende element i samfundet.

Men ville et markedssamfund være bedre? Skulle det være en lille elite der skulle bestemme udformningen af lovene frem for majoriteten i et samfund. Hayeks påstand går på, at majoriteten sjældent træffer de kloge beslutninger og at det i stedet bør være de klogeste og bedste der træffer dem. Dette på markedets præmisser. Her kunne man så stille spørgsmålet: Skal vi så have en hierarkisk opbygget professionel privat stat med en professionel bestyrelse og administrerende direktør der udelukkende driver det offentlige rum efter New Public Management modellen? Hvem skal afgøre, hvem der skal sidde i bestyrelsen og direktionen? Statsaktionærer? Og hvor går grænsen for hvad der skal være privat og hvad der skal være offentligt? Mange spørgsmål trænger sig på i forhold til Hayeks kritik af demokratiet og han giver på intet tidspunkt klare anvisninger for hvordan samfundet skal styres andet end fingerpeg mod en spontan og evolutionær økonomisk orden med en regering som overvejende skal sikre den negative frihed og ejendomsretten. I overensstemmelse med markedets logik ville dette føre til et klassesamfund, hvor de rige ville blive rigere og magtfuldere og de fattige fattigere og en tjenende hob.

I følge professor i statsvetenskab Lennart Lundquist fra Lunds Universitet i Sverige, er der bestemte værdier som knytter sig til det offentlige, som det private ganske simpelt ikke er i besiddelse af. Ud over rationalitet, omkostningseffektivitet og produktivitet som i det private, er det offentlige (I den vestlige verden) også båret af demokratiske værdier så som folkestyre, borgerrettigheder og offentlig etik (Lundquist 2007: 168). Der synes altså at være flere hensyn at tage i det offentlige end blot økonomisk effektivitet og negativ frihed. Lundquist mener altså at denne type praksis har et demokratisk problem, da dens indbyggede økonomiske fokus svækker det politiske system. Her argumenterer han ud fra tre idealtyper i et liberalt-demokratisk politisk system med en kapitalistisk økonomi og et civilt samfund bestående af familier, frivillige og organisationer. Disse 3 består af en politisk, økonomisk og social styrings sfære. Set fra et pluralistisk demokratisk synspunkt er det hensigtsmæssig at disse tre sfærer er nogenlunde lige store og holder hinanden i skak. Hvad der derimod giver anledning til bekymring er, hvis én sfære begynder at dominere de andre. Som eksempler kan nævnes Sovjetunionen, hvis politiske sfære invaderede de to andre sfærer og medførte et topstyret diktatur; visse arabiske landes sociale sfære som er blevet dominerende af religion for derved også at skabe et topstyret diktatur og for vestens vedkommende er det den økonomisk sfære der nu dominerer den politiske og den sociale sfære (Lundquist 2007: 166). Netop denne økonomiske orden og dominans også kaldet neoliberalisme, som Hayek er stor fortaler for, har haft vind i sejlene i nu 30 år siden oliekriserne i 1970’erne og har medført større ulighed og social stratifikation (Harvey 2005: 22-26). Så i den henseende har Hayek allerede opnået mere markedssamfund på verdensplan end han måske selv turde drømme om? Set i lyset af den seneste finanskrise som vi i øjeblikket befinder os i, synes neoliberalismen dog at være trængt som ideologi, hvor politikere nu igen i stigende grad bl.a. regulerer markedsøkonomien for at undgå en tilsvarende krise i fremtiden. Således ser man den økonomiske dominans på tilbagetog og den politiske sfære på vej frem igen, måske imod en bedre ligevægt mellem de ovennævnte 3 styrings sfærer. Det vil tiden vise…

Harvey, David (2005). A Brief History of Neoliberalism. Oxford: Oxford University Press

Hayek, Friedrich A. (1960): The Constitution of Liberty. England: Routlegde

Kant, Immanuel (1785): Grundlæggelse af sædernes metafysik. København: Hans Reizels Forlag.

Lundquist, Lennart (2007). Public administration theory and public administration change. i: Gunnar Gjelstrup & Eva Sørensen (Eds.). Public administration in transition: Theory practice methodology. Copenhagen: DJØF Publishing

Malnes, Raino & Midgaard, Knut (1998): Politisk tenkning fra antikken til vår tid. Oslo: Universitetsforlaget.

Da der unægteligt er visse støjelementer derude i klimadebatten, som det kan ses i det foregående indlæg her på bloggen, er det nærliggende at vise nedenstående figur tegnet af  Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) også kaldet FNs Klimapanel, så vi kan se hvad det hele egentlig handler om. Men før vi går videre er det vigtigt at se på hvordan IPCC fungerer. IPCC blev grundlagt i 1988 som organisation og vælger sine eksperter på følgende måde:

“Authors, contributors, reviewers and other experts are selected by the Bureau of the Working Group from a list of nominations received from governments and participating organizations. They can also be identified directly by the Bureau because of their special expertise reflected in their publications and works. The composition of lead author teams shall reflect a range of views, expertise and geographical representation. All contributors work on a voluntary basis.” (kilde)

Altså er det i sidste ende regeringer og deltagerorganisationer som nominerer de videnskabsfolk, som kan vælges til at sidde i FNs klimapanel. Arbejdet i IPCC er non-profit støttet af WMO (World Meteorological Organization) , UNEP (United Nations Environment Programme) og UNFCCC og foregår på frivillig basis. Deres seneste vurdering AR4 fra 2007 (tidligere 1990, 1996 og 2001) tæller flere tusinde videnskabsfolk:

AR4 is the most comprehensive synthesis of climate change science to date. Experts from more than 130 countries contributed to this assessment, which represents six years of work. More than 450 lead authors have received input from more than 800 contributing authors, and an additional 2,500 experts reviewed the draft documents. (Kilde)

FAKTA

Som det ganske simpelt fremgår af nedenstående figur er den gennemsnitlige globale overflade temperatur steget betydeligt de sidste mange år, snedækket er begyndt at smelte på den nordlige halvkugle og som konsekvens heraf stiger den gennemsnitlige globale vandstand. Som årsag til dette siger IPCC følgende:

“Global atmospheric concentrations of carbon dioxide, methane and nitrous oxide have increased markedly as a result of human activities since 1750 and now far exceed pre-industrial values determined from ice cores spanning many thousands of years….The global increases in carbon dioxide concentration are due primarily to fossil fuel use and land use change, while those of methane and nitrous oxide are primarily due to agriculture.” (IPCC 2007)

CO2 indholdet i atmosfæren er steget betydeligt grundet menneskelig aktivitet siden 1750 overvejende grundet afbrænding af fossile brændsler samt landbrug.

Ovenstående grafer er baseret på målinger foretaget af bl.a.:

Som det fremgår er der mange forskellige bidragsydere (heriblandt DMI) til analysen af disse målinger, som kommer til udtryk i ovenstående figur uafhængigt af IPCC. Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om validiteten af IPCCs rapporter, da de netop bygger på mange forskellige data fra vandet, isen, jorden, luften og satellitter. Som yderligere evidens for troværdighed kan der  i den forbindelse nævnes at IPCC vandt Nobels fredspris sammen med Al Gore i 2007 for deres seriøse arbejde med at oplyse om klima forandringer.

Så selvom nogle, herunder bl.a. olielobbyen, måtte mene noget andet er det ubestridelig fakta, at vi siden industrialiseringens spæde start i stigende grad har forårsaget, at temperaturen stiger globalt, klodens ismasser smelter og verdenshavene stiger med radikale klimaforandringer til følge. Det er derfor tvingende nødvendigt, at vi på globalt plan bl.a. reducerer vores forbrug af fossile brændstoffer betydeligt i nær fremtid, hvad man kan håbe klimatopmødet i København kan være begyndelsen til.

Læs IPCCs rapporter her

Af 928 forskningsbedømte artikler fra 1993-2003 om klimaforandringer uden for IPCCs regi, var der ikke én som gik imod konsensus om, at at klimaforandringerne vi ser nu er menneskeskabte. læs mere…

For mere seriøs og pålidelig videnskabelig information om menneskeskabte klimaforandringer, gå ind på www.realclimate.org

Månedens citat:

Posted: December 11, 2009 in Diverse

There is a large noise machine that receives a lot of financing from carbon polluters, a lot of support from ideological opponents of government doing anything at allAl Gore. Kilde

Bjørn Lomborg, Thor Pedersen og Martin Ågerup er ikke overraskende blandt støjsenderne…

Musik til Femern bro film

Posted: November 21, 2009 in Musik, Postproduction

Efter nu i et stykke tid at have kritiseret uhæmmet kapitalisme/neoliberalisme og forsvaret vores kære velfærdssamfund her på siden, er det på tide at gå lidt tilbage til at beskrive egne projekter igen, som jo egentligt var hovedintentionen med denne blog.

Sig tiden nærmer hvor jeg er ved at være færdig med at skrive musik til en kommende film om Femern bro projektet. Opgaven har været at skabe forskellige temaer og variationer heraf, som kan følge en fortælling om både naturkræfterne, det oprindelige, det hårde arbejde med at bygge en så stor bro og de menneskelige aspekter forbundet med udviklingen af et så omfattende projekt. Instruktøren er tilfreds med resultatet og nu er det ved at være tid til at lave en endelig master med alle stykkerne. Samples heraf vil snart være at finde på min portefølje side “Asp Film Music” som findes i links sektionen til højre…