Markedsfundamentalismen har sin rod i økonomen og frimarkedsfundamentalisten Milton Friedmans berømte Chicagoskole også kendt som neoliberalisme, hvis politiske orientering primært repræsenterer virksomhedsejeren. Hvor ordet “frihed” benyttes i udbredt grad når neoliberalismen skal præsenteres af dens fortalere får man den opfattelse, at det er tale om en fredelig ideologi. Intet kunne være længere fra sandheden når markedfundamentalismen er blevet parret med real interventionistisk politik. Dette kan mange mennesker nikke gendkendende til gennem de sidste 40 år rundt i verden. Især lande som Chile, Argentina, Bolivia, Brasillien, Polen, Rusland, Thailand, Indonesien og fornyligt Irak har været udsat for det David Harvey kalder for “the neoliberal turn”, som i sin enkelthed går ud på at rulle velfærdsprogrammer tilbage, fjerne prisregulering, fjerne minimumsløn og sælge offentligt ejede virksomheder til multinationale selskaber til spotpris. Ideen er simpel: Reducer staten til kun at beskytte ejendomsretten og begræns demokratiet så meget så muligt, så folk som flest har mindst at skulle have sagt. Således kan dem med rigeligt kapital styrke deres position, mens majoriteten i befolkningerne må indrette sig efter disse økonomiske strukturer. Helt i tråd med det “frie” markeds uligheds mekanisme. Det hele fik en brutal begyndelse i start 70’erne:

How was the neoliberalization accomplished, and by whom? The answer in countries such as Chile and Argentina in the 1970s was as simple as was swift, brutal, and sure: a millitary coup backed by the traditional upper class (as well as by the US government), followed by the fierce repression of all solidarities created within the labour and urban social movements which had so threatened their power” (Harvey; 39)

Minder dette os om noget? Ja, der er netop tale om en slet skjult rekonstituering af klassesamfundet ganske enkelt og det er også hvad man har set i de førnævnte lande gennem de sidste 40 år. En øget ulighed hvor eliten får mere og resten får mindre af samfundenes knappe resurser.

Milton Friedman og hans diciple og tilhængere af Chicagoskolen som bl.a. tæller Ronald Reagan, Donald Rumsfelt, Margaret Thatcher, Dick Cheney og selvfølgelig Bush familien, med andre ord: Amerikanske republikanske politikere, har pænt forstået at sætte deres præg gennem intervention rundt i verden og har været stærk medvirkende til det såkaldte neoliberal turn. Værst gik det for sig i Chile og Argentina hvor der blev ydet støtte til millitær regimer i det “frie” markeds navn. Friedman var intet mindre end diktatoren Augusto Pinochets personlige økonomiske rådgiver og støttede dermed åbentlyst millitær kuppet mod den demokratisk valgte Salvatore Allende helhjertet.

Så når du hører en neoliberalist tale om personlig frihed for alle så tag det med et gran salt for der er nærmere tale om personligt frit spil for eliten.

Kilder:

Politiken: “Mit politiske testamente (II)

Information: “30 år med en klap for øjet” og “Mester Keynes genkomst

Harvey, David: A brief history of neoliberalism. Oxford 2005

Klein, Naomi: Shock Doktrinen. Klim 2007

Klein er blevet kritiseret af liberalisten Johan Norberg ansat ved Cato Institute. Læs

Naomi Klein har sidenhen afvist denne kritik her

RIP Jacko

Posted: July 7, 2009 in Musik
Tags:

Det er vist først ved at gå op for mig nu at Michael Jackson er død. Efter at have set mindehøjtidligheden på TV her til aften måtte jeg knibe en tåre efter at blive mindet om alle de fantastiske sange han har skrevet. Specielt repetoiret fra firserne minder mig om en barndom hvor man som barn sagtens kunne forholde sig til de naive budskaber om en bedre verden som Jacko forstod at formidle i de bedste rammer man kan forestille sig. Han om nogen troede på en bedre verden for alle på trods af et 20. Århundrede med det ene folkemord efter det andet. Ære være hans minde.

Man kan undres at selv nu under finanskrisen mener nogle neoliberalister stadig at deres markedfundamentalistiske ideologi holder vand. Det er som om de tror at de stadig lever i en perfekt verden med et perfekt marked. Nobelpristagere og økonomer George Akerlof, Michael Spence, and Joseph E. Stiglitz har dog påvist, at dette er nærmere undtagelsen end reglen. Problemstillingen beskrives samlet under navnet information asymmetry og betyder at markeder oftest ikke er perfekte, da den ene part i en handel har mere adgang til informationer end den anden. Dette kræver derfor en overordnet politisk regulering.

Reagan, Thatcher og ideologen Milton Friedmans kurs for deregulering af finansmarkederne har ført os ind i den største økonomiske krise siden børskrakket i 1929 og de fleste politikere såvel som økonomer taler for større global regulering af finansmarkederne for at gå imod den fordækthed og grådighed der er blevet mere og mere fremherskende de sidste 10 år. Istedet for at finde på alle mulige undskyldninger for, at det er statsregulering der har skylden, burde neoliberalisterne spørge sig selv om de ikke burde moderere deres økonomiske teori. Efter nu at have debatteret med visse markedfundamentalister på information.dk har jeg kunne udlede, hvordan de forestiller sig deres ideal samfund skal være

  • Samfundet skal udelukkende styres af markedets selvregulerende “usynlige hånd” uden nogen demokratisk ledelse, da flertallets repræsentanter pr. definition er korrupte. Dog må der godt være menneskelig ledelse i virksomheder fordi de kan aldrig blive korrupte.(?)
  • Egoisme er godt, grådighed er ok og får hjulene til at køre rundt i samfundet
  • Der skal ikke være nogen stat eller folkestyre som styrer samfundet. Kun mennesker med kapital skal bestemme. Dette betyder i realiten at: Jo flere penge man har des mere magt (man mindes client/patron systemet fra romerriget og det nuværende Afrika). Historien har vist at over tid vil dette altid udvikle sig til, at oligarker ejer det meste i samfundet og resten (pøblen, masserne, the mob) skal uanset hvad respektere den “absolutte” ejendomsret.
  • ejendomsretten skal håndhæves af private aktører og betaling skal indrives med tvang.
  • jo mere ulighed des bedre. Måtte der komme protester fra den, over tid, fattige majoritet, så skal den “absolutte ejendomsret” beskyttes af betalte private domstole og politi.
  • dem der ikke kan få arbejde de kan…rende og hoppe, da det jo ikke er en menneskeret at have et arbejde.
  • militær, politi og domstole skal privatiseres og drives kun med profit for øje
  • Velfærdsydelser skal drives kun med profit for øje og dem som ikke har råd de kan…rende og hoppe eller dø.
  • dem som så ikke kan klare sig selv skal subsideres af dem “der har lyst”

Jeg ved ikke om liberalisterne bare er naive, decideret uvidende set i forhold til historien eller dumstædige, men ser man over til USA, hvor uligheden er betydeligt større end i Skandinavien vil man hurtigt forstå, at det rendyrkede neoliberalistiske projekt, forhåbentligt aldrig vil blive realiseret i det danske samfund, for det ville i realiteten betyde afviklingen af velfærdssamfundet. Problemet er jo grundlæggende, at legitimerer man egoismen og grådigheden, vil man få et samfund hvor magten ligger hos de velhavende, præcist som det var i romerriget og feudalsamfundet. I den henseende tilhører den liberalistiske ideologi fortiden som ideal model. Markedet fungerer udemærket inden for fatssatte rammer af et fællesskab og derfor er det nødvendigt med demokratisk regulering så markeder ikke løber løbsk og derpå fordeler samfundet goder på en meget ulige måde.

Deltag evt. i debatten på information.dk her

Obama vandt, heldigvis! Nu kan vi forhåbentlig se frem til et USA der bruger hovedet og ikke maskinpistolen. Væk med det vilde vesten og en historisk stupid Bush, som ikke har kunnet se ud over sin egen republikanske-egoliberale-ultrakapitalistiske næse og væk med en ældgammel McCain, som ikke kunne finde ét ben at stå på i denne valgkamp. Havde han fået et hjertestop ville hans katastrofale valg af en fundamentalistisk Sara Palin som vicepræsidentkandidat være blevet præsident. Gys. Så er det lige før man hellere ville have Bush, skulle man vælge. Men heldivis ikke. Aldrig har de åndsformørkede republikaner stået svagere og aldrig har et ameriskansk præsidentvalg været vigtigere i en til stadighed mere polariseret verden med skrantende økonomi og store klimaudfordringer. Forhåbentlig kan en samlende og human Obama gøre en forskel.

Hummie Mann Film Scoring 3&4 afsluttet

Posted: September 16, 2008 in Diverse

Hummie kurset er færdigt efter en lærerig og hård måned i filmusikkens tegn, hvor jeg komponerede og orkestrerede 2 stykker musik til kortfilmen Hylde 67 fra Filmskolen af Søren Balle m. Jens Andersen, Jesper Riefensthal, Lars Knutzon, Lasse Lunderskov og Sten Stig Lommer som skuespillere. Musik blev indspillet i DR studie 2 af intet mindre end DR Underholdningsorkester.

Desværre må filmen ledsaget af de cues jeg har komponeret ikke vises offentligt her på siden, da rettighederne ejes af Filmskolen.

Så er vi igang og temaerne er valgt på dette års Hummie Mann filmmusik kursus. Den kommende uge skal vi vride hjernen og begynde at komponere og orkestrere vores tildelte cues til filmskole filmene Hylde 67 og Hævnen med udgangspunkt i nogle få temaer som skal gå igen som en rød tråd gennem filmene. For mit eget vedkommende skal jeg komponere to cues: Et kort stykke musik på ca. 40 sek. til en scene med hovedpersonen og et længere stykke på ca. halvandet minut, hvor hovedepersonen samt andre skuespillere figurerer og hvor der foregår en dialog. Første skridt er nu at time og strukturere musikken således, at den passer til billederne og ikke kommer til at ligge oveni eksempelvis dialogen. Dernæst er det igang med orkestreringen som skal munde ud i indspilninger med radiounderholdningsorkesteret i start september.

Hummie Mann tilbage i DK

Posted: August 11, 2008 in Diverse

Så er ferien slut og jeg er tilbage på min pind på Dicentia. Det har været dejlige 14 dages barsel samt 3 ugers ferie som bl.a. bød på en tur til Jylland og resten af tiden i vores kære sommerhus i Kulhuse. 6 gange har jeg nu været ude at bade i havet denne sommer. 6 gange mere end sidste år.

Næste uge starter så Hummie Manns Film Scoring 3&4 kursus som primært omhandler orkestrering. Dette kursus kommer til at strække sig over en lille måned, hvor vi afslutter med en indspilning af egen komposition hos DRs Radiounderholdningsorkester.