Archive for May, 2006

Nu er der så endelig gang i analysedelen for mit speciale. Nu er indledning, historisk redegørelse og teori/metode skrevet (men ikke færdig!) og nu er jeg i gang med det væsentlige: At undersøge de udsagn mine respektive interview deltagere kommer med og stille dem op over for hinanden og uddrage nogle bestemte slutninger fra det. Jeg kan allerede røbe følgende: Produceren er ikke endegyldigt objektiv i forhold til kunstner og dennes materiale, men har en bestemt stil og karakter (genretilhørsforhold om man vil) som er en del af ham og som han handler ud fra. Han kan dog være mere objektiv end kunstner og tage kritisk stilling til materialet. Noget som kunstneren har svært ved at gøre, fordi han er for indhyldet i materialet og derfor har svært ved at vurdere hvad der er godt og dårligt.

Advertisements

MySpace dillerdaller

Posted: May 16, 2006 in Musik

Jeg er nu hooked up på MySpace som 77 millioner andre+. Det kom sig af, at min lillebror her i weekenden viste mig, hvordan hans band Waking Life får “venner” som aldrig før. Samtidigt har ethvert dansk band med respekt for sig selv nu en MySpace side til at promovere deres musik (ifølge Musikeren). Ja, man hører ligefrem om hvordan enkelte bands lever af, at have en MySpace hjemmeside. Jeg selv har nu allerede fået tilbud om at blive “venner” med indtil flere. Ikke alle lige interesante dog. Hvorfor mon MySpace er blevet det nye “mp3.com”? Vel pga. den smarte networking, men også fordi, at selve interfacet i en MySpace musikprofil spiller udvalgte sange med det samme man kommer ind på et bands MySpace side. På den måde hører man med det samme om det er noget musik man kan lide eller ej. Så kan man jo vælge om man skal være “venner” med det band og i så fald har bandet scoret endnu en ven i deres venneliste. Jeg tror jeg prøver om jeg ikke må være “venner” med Madonna, men jeg ved det ikke? Hun har allerede over 60.000…

Så blev jeg fædig med at transkribere mit Carsten Heller interview. Dette forefindes nu her på siden under “Anmeldelser & Interviews”, for dem der måtte være interesserede.

I går var jeg lydmand for MIBB bigband + kor til en koncert ude på nye KUA. Det blev til en temmelig opfattende opsætning med 24 kanaler og 4 forskellige monitor setups, så det var med at holde tungen lige i munden.

I dag har jeg så endelig sikret mig et eksemplar af den nye Tool plade (hvor lå den i butikken? Jeg tænkte at jeg sikkert var nødt til at spørge efter den og det gjorde jeg så også, hvorefter jeg blev vist over til…CD top 20 pladsen, hvor den lå som…nr 1!!!). Hvad kan man sige? Fed produktion, fede trommer, fede rytmer, fede ostinater, fede melodier og 200% rå power. Albummet starter, hvor den forgående slap. Samme stil og med samme sound. Det er måske det eneste man kan kritisere lidt, men then again, det er jo Tool. Sådan lyder de jo. Den slår dog stadig ikke Ænima, period. Dertil kan nævnes lidt indianersang, lidt junglebeats og selvfølgelig min trommeguru Danny Carey på tablas. Hold da kæft, hvor jeg glæder mig til Roskilde….

Biobrændstof

Posted: May 4, 2006 in Politik

Kære politikere, specielt Flemming Hansen og Bent Bentsen. Se så at komme i gang med at skubbe til udviklingen af biobrændstof. Det kan kun være til gavn for os alle i det lange løb. Jnf. indlægget nedenfor (“1. maj og min bare”) må I se at komme ud af starthullerne, så vi kan blive uafhængig af fossilt brændstof, som er skadeligt for både sundhed og miljø. Som Dalai Lama siger:

“Hvis profit altid kan retfærdiggøres. Hvorfor har man så ophævet slaveriet? Jeg tror at ædle idealer er fremskridtets sande drivkraft.”

Så kan I lære det…

På fredag er der sparkrøv rock med Hjortene på Huset i Magstræde. Her skal jeg optage dem for senere at mixe det i surround, hvorefter de vil lave en musik DVD med det. Må vi alle drukne i Jaegermeister (officiel sponsor for Hjortene)…

1. maj og min bare

Posted: May 1, 2006 in Politik

Som titlen måske antyder synes jeg ikke 1. maj er så fandens interessant. Det er i mine øjne ikke andet end slagsange, bajere og en masse socialdemokratiske floskler. Tro mig, jeg synes faktisk at Nyrup gjorde det rimeligt godt i sin tid, men NU…forget it!

Jeg tror vi har det for godt til at der kan opstå nogle politiske forandringer lige nu. Når så der opstår en stor krise igen (eksempelvis om ca. 8 år når en masse lånere skal til at betale afdrag på deres “afdragsfrie lån”), så kommer der til at ske ting og sager. Dog kunne man selvfølgelig ønske sig, at der kom andre boller i suppen (læs: Ny regering) så der kunne blive ført en politik der opprioriterer alternativ energi frem for den satans forurenende olie (men de skatteindtægter vil Thor Pedersen jo nødigt undvære fra nordsøolien!) og så ville vi også være mindre afhængig af en masse olie-/diktaturstater i mellemøsten. Man hører jo om i nyhederne, at landmænd decideret kan forsyne deres drift med energi via biogas anlæg, hurra for gyllen 🙂

Fortsat god 1. maj…