Archive for September, 2007

Omsider er vi blevet færdige med DVD produktionerne af Grind house filmene Death Proof og Planet Terror. Nogle har vel efterhånden set dem i biografen. Fik klippet kommentarsporet til Planet Terror ordentligt sammen idag. Interessante bermærkninger fra instruktøren Robert Rodriguez. Bl.a. fortæller han hvordan filmmanuskriptet blev undfanget helt tilbage i midt halvfemserne, hvor han lavede Desperado, men altså først nu er blevet en realitet. Han har iøvrigt selv skrevet titelmelodien, som er et fedt stykke instrumentalt rockmusik med en vild saxofon og kæmpe tommer og guitarpower. Bare selve starten af filmen er det hele værd både hvad angår “Machete” traileren og selve introen. Hvad den består af må du se for dig selv 🙂

I aften laver jeg lyd på Musikcafeen i Huset med Munich og Caufield. Vel mødt!

Audio mastering

Posted: September 14, 2007 in Musik

Hurraaa, nu kan man som band eller solist få lavet mastering inde hos mig i Dicentias nye lækre mastering lydsuite på “State of the Art” udstyr fra det tidligere SDC Dandisc Mastering Studie. Til super priser ovenikøbet. Læs mere her

Arbejdet på Dicentia byder for tiden bla. på signalbehandling og lydredigering af kommentarsporet til den kommende DVD af dokumentarfilmen The Monastery af instruktør Pernille Rose Grønkjær med film komponist Johan Söderqvist på soundtracket, masser af Dolby E titler til Nordisk Film og Scanbox samt færdiggørelsen af et stykke synkroniseret intromusik til EMI’s kommende Now Music Pop Quiz DVD. Derudover er efterårssæsonen med live musik begyndt på Huset i Magstræde, hvor jeg også vil være at finde som lydtekniker til nogle af arrangementerne inklusive Madame Noir og Refleksion i aften. Godt efterår 🙂