Archive for September 24, 2006

Sidder her og lytter til nogle indspilninger jeg lavede med Arne Forchhammer i hans egen stue i foråret 2005 inden han døde af kræft det efterfølgende efterår. Sikken en fantastisk autodidakt pianist! Indspilningerne består af små modale improviserede klaverstykker med stor nerve og originalitet. Noget som burde blive udgivet. Ære være dit minde Arne.

Den forgangne uge har budt på nye udfordringer inden for postproduktion på Dicentia i alt fra signalbehandling af diverse fraklip på den kommende DVD med Klovn (hold kæft hvor er det dog bare morsomt) samt speakindspilninger på reklamer. De sædvanlige arbejdsområder med 5.1 lyd begynder efterhånden at sidde på ryggraden, omend det at få en Digibeta, DA88 og Pro Tools til at køre i sync til tider kan være en udfordring.

På hjemmefronten fik vi her i weekenden besøg af min kære mor, som tog sig af Isak, mens vi var til bryllup i Kalundborg hos nogen af AB’s venner. Derudover fik jeg bygget videre på mit indspilningrum som efterhånden begynder at ligne noget. Med lidt god vilje kan jeg være færdig med det i oktober 7-9-13. Fritid er der desværre ikke meget af med en fuldtidsstilling. Sådan er det jo.

Advertisements