Archive for the ‘Diverse’ Category

Familjen på Huset og iPhone podcasts

Posted: November 30, 2007 in Diverse, Musik

Veloverstået aften med svenske Familjen er slut og jeg går nu til ro. Musikken var knald-på-derudaf og der var udsolgt i Huset. Hård dag, men OK. Bandet/duoen er vist rimeligt kendte i Sverige og det kunne man mærke på dem. Da vi skulle igang med lydprøve, efterspurte de tilfældigvis en 12 kanals scenemixer + fornødne kabler. Sikken tillid at have til et spillested 😉 Det har jeg sgu ikke oplevet før, men heldivis fandt vi med bookerens hjælp en extra mixer i huset, så vi kunne komme videre. Puha…

En anden lille ting som er værd at nævne er, at jeg er begyndt at lytte til podcasts på min nye iPhone. Hvor er det dog fantastisk! Nu lytter jeg til eksempelvis P1 programmer så som Krause på Tværs og Samfundstanker mfl. Super interessant public service programmer, som jeg aldrig rigtigt har fanget på en gammeldags radio. Og så opdateres de via iTunes automatisk hele tiden. Cool. Livet er til tider andet end musik 🙂

Her den reelle TOP 10 efter (tor)tourens “nemesis” d. 25.07.2007:

1 Michael Rasmussen
2 Alberto Contador (DSC) +03’10”
3 Cadel Evans (PRL) +05’03”
4 Levi Leipheimer (DSC) +05’59”
5 Carlos Sastre (CSC) +09’12”
6 Haimar Zubeldia (EUS) +09’39”
7 Alejandro Valverde (GCE) +13’28”
8 Kim Kirchen (TMO) +14’46”
9 Yaroslav Popovych (DSC) +16’00”
10 Juan mauricio Soler hernandez (BAR) +16’41”

De efterfølgende etaper kan efter min mening være ligemeget, da Michael Rasmussen havde rigeligt med tid at give af til enkeltstarten d. 27.07.07. Michael Rasmussen var ikke som førende rytter i klassementet på noget tidspunkt testet positiv før eller under touren og har holdt sig inden for UCI reglernes rammer jnf. professor i idrætsteori Verner Møller. Rasmussen sagen lugter langt væk af dopinghysteri, populisme, kommercialisme og magtmisbrug fra tour arrangørernes side. Dette bekræftes ikke mindst af hvad store kanoner som eksempelvis Indurain og Greg Lemond siger om Rabobank og tour arrangørerne.

Har man lige så dårlig smag i munden som jeg, kan man støtte Michael Rasmussen via http://www.kyllingen.com underskriftindsamlingen her

Leve Rasmussen som den sande vinder af (tor)Tour de France 2007!

Min jul

Posted: December 23, 2006 in Diverse, Familie

Det er dagen før dagen og jeg befinder mig hjemme hos mine forældre i Jylland sammen med min egen lille familie samt mine to søskende. Menuen har stået på god traditionel julemad og selvfølgelig et par snaps med i købet. Her skal vi være frem til d. 26. december, hvorefter vi drager tilbage til Kjøbstaden.

Den forgangne tid har budt på en hektisk periode inde på Dicentia. Alle kunder så som Scanbox, Poulin til SF og Buena Vista mfl. skulle have tømt lageret for produktioner inden det blev jul, med det resultat at vi har haft rigeligt at se til. Det er selvfølgelig altid rart at have en masse at lave, men det er faneme også rart med en juleferie frem til efter nytåret nu. Jeg skulle hilse at sige at SF’s kommende norske gyser “Frit Vilt” er noget at glæde sig til. Masser af shock FX og blod i stride strømme 😉

Derudover blev det til et par julefrokoster her i december. En i firmaet hvor jeg desværre måtte smutte tidligt, fordi jeg skulle ud at spille med Kopeatlerne og en sammen med det gamle Aabenraa slæng inklusive Claus, Mogens, Jan, Carsten, Bjarkedrengen, Oen mfl. på en ny kinesisk restarant på Vesterbro. Asia Palace/kambo R.I.P. Den røde sodavand går i år til Lars Asmussen for at måtte give op og overhovedet ikke dukke op til julefrokosten den kryster.

Herfra vil jeg blot ønske: Glædelig jul og et knald på nytår!

Endelig fik jeg tiden til at gøre det fornødne forarbejde for at kunne publicere mit speciale omhandlende Rockproduceren. Det hele er nu afleveret til print og kan bestilles til en rimelig pris på CafePress.com, så snart det 1. eksemplar er godkendt, hvilket vil ske inden for de næste 10 dage. Her er vurderingen fra censor og eksaminator:

Overordnet vurdering

Specialet vinder på Lars Asp Christensens videnskabelige kreative tilgang til emnet, hvor navnlig behandlingen af det empiriske materiale i den diskursanalytiske ramme står stærkt. Specialets argumentation kunne dog enkelte steder ønskes uddybet, sådan forstået, at man som læser er sulten efter mere. Man sidder dog alt i alt tilbage med indtrykket af et grundigt stykke arbejde, hvor LACs kommunikative kompetencer og engagement i emnet udover at øge læselysten også smitter af på den formelle og musikfaglige grundighed, der tilsammen giver indtrykket af et godt sammenhængende og udmærket speciale. For dette speciale gives hermed karakteren ”10”.

Roskilde festival lakker mod enden. Her en lille status:

Der var mange, mange mennesker i år og det kunne mærkes i form af køer over alt, hvadenten man skulle hæve penge, spise eller træde af på naturens vegne. Højdepunkterne i år må siges at være bands som Kashmir, Tool, dEUS og for undertegnede Axl Rose. Jeps, du hørte rigtigt! JEG synes Axl sang sublimt når han hev op af godteposen fra Guns’n’Roses reptoiret. Specielt sange fra “Appetite for Destruction” albummet som Michelle, Mr. Brownstone, Paradise City men også Patience fra “Lies” albummet. De nye sange var ikke noget specielt og der kunne han heller ikke synge dem ordentligt. Tool var igen fantastiske med deres unikke sceneshow og ukuelige bagkatalog og Kashmir kan du læse min anmeldese andetsteds her på sitet. De var sublime! Nu er der kun Roger Waters’ Dark side of the Moon tilbage for mig her på festivalen…

Hurraa, jeg har lige erfaret at jeg kommer op i Burt Bacherachs "Raindrops keep falling on my head" til rytmisk korledelses eksamen på onsdag. En herlig sang som nogen måske husker fra Butch Cassidy & Sundance Kid filmen med Redford og Newman. Nu går forberedelserne i gang og så er håbet, at jeg består denne sidste eksamen på MI for så blot at aflevere speciale d. 1. august. Når eksamen er overstået, tager jeg så afsted Roskilde. Yeppie ka yeaa!

Anmelder til Roskilde Fetsival

Posted: June 20, 2006 in Diverse

Så skulle det være sikkert. Jeg anmelder igen for Diskant.dk til årets Roskilde Festival. Adgang til mediebyen og armbånd til tuborg teltet er på plads (free beer!!!). Af forskellige navne jeg skal anmelde afgøres af redaktørerne, men formentlig bliver det nogen af følgende:

Mercadonegro
Martha Wainwright
Deftones
Placebo
Artic Monkeys
Deus
Guns’n’roses
Kashmir
Spleen United
Sigur Ros

Foruden dem skal jeg selvfølgelig se Tool, George Clinton, Roger Waters, Under Byen mfl.