Musik til animationslogo

Posted: May 22, 2007 in Musik, Postproduction

Spændende ting er sket siden jeg blev færdig hos Hummie Mann. Førstedagen på arbejde efter kurset bød på den første kompositionsopgave inde på Dicentia. Diana Jagtrejser skulle have noget musik/sounddesign til deres animerede firma logo. Umiddelbart tænkte jeg, at jagt er lig med hornmusik. Sådan lidt hornkvinter mv. krydret med noget stryg. Enter mit nye 8 GB MOTU Symphonic Instrument bibliotek og så igang med et lille tema. Resultatet lød godt i mine medarbejderes ører, men kunden… ja han synes det lød som julemusik🙂. Så ville han hellere have temp-tracket som animatoren havde brugt 3 sekunder på at smide ind. Lidt ala disco uden nogen som helst timing til animationen. Musikken havde vi iøvrigt heller ikke rettighederne til. Så jeg lavede noget disco i Reason, hvilket kunden synes var lige til at “lukke op og skide i”…

Kunden har jo som udgangspunkt altid ret, men det kan være svært at ramme lige præcis det som en kunde vil have, specielt når vedkommende kun kan sige hvad han ikke vil have. Der kom dog andre kopper på bordet og denne gang kom kunden med anvisninger om, at det skulle være “noget dramatisk” med “spænding” og “action” og så skulle det lyde som en “Aimpoint” reklame (firma der laver kikkertsigter). Med dette i mente gik jeg igang med at lave noget spændingsfyldt Hollywood style musik i en frygisk/lydisk harmonik, som ender i et klimaks i slutningen af animationen.

Skæbnen ville dog at kunden alligevel ikke ville have det sidste udkast og istedet bestemte sig for at vi skulle bruge…det første!

Sådan er det åbentbart her i post production verdenen. Opgaven består ikke kun i at skrive og time musikken, men også lære at “tale” musik med en kunde/instruktør i form af eksempler, genrebetegnelser, analogier og stemninger og nå frem til et resultat alle kan være tilfreds med.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s