Archive for December 23, 2006

Min jul

Posted: December 23, 2006 in Diverse, Familie

Det er dagen før dagen og jeg befinder mig hjemme hos mine forældre i Jylland sammen med min egen lille familie samt mine to søskende. Menuen har stået på god traditionel julemad og selvfølgelig et par snaps med i købet. Her skal vi være frem til d. 26. december, hvorefter vi drager tilbage til Kjøbstaden.

Den forgangne tid har budt på en hektisk periode inde på Dicentia. Alle kunder så som Scanbox, Poulin til SF og Buena Vista mfl. skulle have tømt lageret for produktioner inden det blev jul, med det resultat at vi har haft rigeligt at se til. Det er selvfølgelig altid rart at have en masse at lave, men det er faneme også rart med en juleferie frem til efter nytåret nu. Jeg skulle hilse at sige at SF’s kommende norske gyser “Frit Vilt” er noget at glæde sig til. Masser af shock FX og blod i stride strømme 😉

Derudover blev det til et par julefrokoster her i december. En i firmaet hvor jeg desværre måtte smutte tidligt, fordi jeg skulle ud at spille med Kopeatlerne og en sammen med det gamle Aabenraa slæng inklusive Claus, Mogens, Jan, Carsten, Bjarkedrengen, Oen mfl. på en ny kinesisk restarant på Vesterbro. Asia Palace/kambo R.I.P. Den røde sodavand går i år til Lars Asmussen for at måtte give op og overhovedet ikke dukke op til julefrokosten den kryster.

Herfra vil jeg blot ønske: Glædelig jul og et knald på nytår!

Advertisements