Archive for June 30, 2006

dEUS Koncertanmeldelse

Posted: June 30, 2006 in Musik

Deus lagde hårdt ud med ”I don’t mind whatever happens” fra albummet ”In a bar, Under the sea”, som intro til en koncert, der generelt var smækfyldt med Deus klassikere. Til disse hører sig ikke mindst ”Suds & Soda”, ”Jigsaw you” fra ”Worst case scenario” debutalbummet fra 1994. Disse sange blev spillet med nerve og havde til tider storslåede støjmomenter i sig som noget nær fik Arena teltet til at løfte sig. Af sange med nyere dato hørte sig bl.a. ”Instant Street” fra ”The Ideal Crash” pladen (1999) til. Bandet var veloplagt med en herlig trommeslager bag sættet, som formåede, at afvikle koncerten med et højt energi niveau godt hjulpet på vej af en cool Tom Barman i front. Deus rundede af med ”For the Roses” og satte dermed punktum på en koncert der for undertegnede vil blive husket som en af festivalens højdepunkter. Ærgerligt, at ikke flere tilhørere havde fundet vej til Arena scenen, som knapt var fyldt. Det eneste som svigtede var lyden, som var for skarp og diskant. Noget man ofte må stå model til på Arena scenen og som derfor ikke kan ligge Deus til last.

Vurdering: 8/10

Scene: Arena

Torsdag d. 29. juni kl. 20.00 på Roskilde Festival

Publiseres på Diskant.dk

Advertisements

Magtens Korridorer koncertanmeldelse

Posted: June 30, 2006 in Musik

Røg, store publikumsballoner og Nicolas Bro supplerede danske Magtens Korridorer i en lidt tam debutkoncert på Roskilde Festivalen, der manglede nerve og en musik der manglede kaliber. Sangene haltede musikalsk set i sin polerede enkelthed og kom aldrig helt op at ringe på orange scene. Forsanger Johan Olsen fik dog bevist, at han er Kim Larsens arvtager både hvad angår mundstørrelse og stemmeføring og han var også den i bandet som udstrålede mest attitude. Teksterne har også en klasse for sig og rammer godt for vel mest et københavnsk publikum. Der er ingen tvivl om, at sange som “Hestevisen”, “Sara Har”, “Pisser på plakaten” og “Picnic (på Kastellet)” har appeal for det lidt ældre dansk publikum, bare ikke på Roskilde Festival. Så ville Skanderborg- og Langelandsfestivalen sandsynligvis være et bedre forum for disse danskrockere.

Vurdering: 5/10

Scene: Orange

Torsdag d. 29. juni kl. 18.00

Publiseres på Diskant.dk